Ubberud Lokalarkiv deltog i Årets Julemesse

Ubbberud Lokalarkiv  deltog søndag den 26. november i Ubberud Idrætsforenings Julemesse i Ubberud Kultur-  og Bevægelseshus.

Der var stor publikumsinteresse for vor stand, hvor vi på et par store  dataskærme viste eksempler fra vor store samling af originale fotografier fra “gamle dage”. 


På billedet ses Jørgen Madsen, Tornmarksvej,   Michael Moresco,
hovedformand i UIF, Jytte Moresco og Kirsten Madsen.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Ubberud Lokalarkiv deltog i Årets Julemesse

Ubberud-arkivet deltager i årets JULEMESSE

På  årets Julemesse deltager vi med en stand,
hvor vi på to billedskærme viser
klasse- og konfirmations-billeder samt
gamle billeder fra Blommenslyst området.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Ubberud-arkivet deltager i årets JULEMESSE

Efterårsarbejde i marken


Nyt: Ubberud-arkivet er nu på Facebook! 
Læs mere på Ubberuds arkivside!

Markarbejde  efteråret 1959 på Gartneriet Solbakken, Præstevej 18, Korup

Den gamle Fordson traktor med jernhjul blev i starten  anvendt på gartneriet.
Ved rattet ses indehaveren, Arne Kjær Larsen. Desuden ses svigerfaderen,
Valdemar Rasmussen, Carsten Rasmussen, 
Birthe Andersen og Inge-lise Clausen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Efterårsarbejde i marken

Efteråret melder sig


I ældre tider var efteråret på landet typisk ensbetydende med det hårde slid med at bjærge årets roehøst.

Roerne blev trukket op og aftoppet med roekniv. Roetoppen blev kørt hjem fra marken og senere typisk ensileret, hvorved den kunne holde sig et stykke tid og anvendes til foder, når køerne blev trukket på stald.

Selve roerne blev samlet op med roegreb og læsset på landbrugsvogne og derefter anbragt i roekuler, hvor de kunne opbevares frostfrit vinteren over, hvis ellers roekulen var foret godt med halm og tildækket rigtigt.

Billedet er fra tiden før 1. verdenskrig. De to huse er Ubberudgårdsvej 15 og 17.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Efteråret melder sig

Foreningernes Dag

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Foreningernes Dag

Foto-udstilling i Korup Sognegård

I perioden 1. maj til 31. august udstiller Korup Lokalarkiv en række ældre fotos i Sognegården.
Årets tema er klassebilleder fra Korup Skole fra årene frem til år 2000.

Læg vejen forbi og se, om I kender nogen (evt. Jer selv) på billederne!

Læs referatet med billeder fa udflugten til HUMLEMAGASINET Fredag d. 16. juni 2017
under menupunktet Arrangementer!

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Foto-udstilling i Korup Sognegård

De Hvide Busser, april 1945

I april 1945 begyndte De Hvide Busser at evakuere danske koncentrationslejr-fanger til Sverige.

Evakueringsprogrammet blev iværksat på svensk initiativ og startede i marts 1945  efter svære forhandlinger mellem den svenske diplomat Folke Bernadotte og den tyske udenrigsminister von Ribbentrop. I april blev det tilladt at danske busser kunne indsættes i evakueringsstyrken. De danske busser var hvidmalede og påmalet Dannebrogsflag i stedet for Røde Kors symbolet.

Her gør en kolonne holdt ved servicestationen og kroen i Blommenslyst på vej mod Sverige via Odense.  Busserne var af den tyske hær blevet garanteret brændstofforsyning med en blanding af benzin og  alkohol.  Men i Danmark måtte man som sædvanlig ty til generatordrift.

Opmærksomheden henledes fortsat på udflugten til Humlemagasinet i Harndrup.
Læs invitationen her, og bemærk især, hvordan tilmeldingen skal foregå.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til De Hvide Busser, april 1945

Generalforsamlingen 2017

 Sognegården var fyldt til bristepunktet, da mere end 100 medlemmer havde valgt at deltage i Korup-Ubberud Lokalhistoriske Forenings generalforsamling den 7. marts 2017. Efter formandens velkomst blev John Andersen valgt til dirigent, og efter at han havde fastslået generalforsamlingens lovlighed, gav han ordet til formanden for aflæggelse af beretningen.

I sin beretning omtalte formanden de forskellige aktiviteter, som havde fundet sted i 2016, bl. a. udstillinger og sogneture m.m. som er omtalt i årsskriftet, og hun opfordrede medlemmerne til at besøge foreningens hjemmeside – Korup-Ubberud Lokalhistoriske Forening, der har fået en ansigtsløftning og hele tiden ajourføres med nyheder fra foreningen.

Det blev ligeledes nævnt, at der sammen med årsskriftet var udleveret dels en invitation til en udflugt til Humlemagasinet den 16. juni 2017 samt en opfordring til yngre kræfter med interesse for arkivarbejdet om at melde sig som hjælpere på arkiverne, da gennemsnitsalderen for de nuværende medarbejdere er stærkt stigende. Formanden afsluttede sin beretning med en tak til alle hjælperne på arkivet for en god indsats, og beretningen blev herefter godkendt uden bemærkning er fra forsamlingen.

Freddie Westergaard gennemgik regnskab og budget, og da der ikke var indkomne forslag, gik dirigenten herefter til punktet valg af bestyrelsesmedlemmer, hvor John Andersen blev indvalgt i stedet for Erik Lund, der ikke ønskede genvalg, og hvor der var genvalg på de øvrige poster. Jens Breum Kristiansen blev valgt som ny bestyrelses suppleant og Johannes Weber som revisor suppleant.

Under eventuelt overrakte formanden en blomsterbuket til Erik Lund som tak for mange års arbejde for foreningen herunder 10 år som redaktør for kalender og årsskrift.

Dirigenten kunne herefter afslutte generalforsamlingen med en tak for god ro og orden, og man kunne nyde kaffen og de ventende lagkager, inden næste punkt på programmet, foredraget  Pigerne på Sprogø, fortalt af historikeren Carsten Egø Nielsen, Slagelse.
Et referat af foredraget Pigerne på Sprogø kan læses her.

Opmærksomheden henledes på formandens omtale af invitationen til en udflugt til Humlemagasinet i  Harndrup.
Læs invitationen her, og bemærk især, hvordan tilmeldingen skal foregå.

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Generalforsamlingen 2017

Vinterbillede

Vinterbillede fra februar –
et hold fastelavnsryttere fra Korup ca. 1935

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vinterbillede

Hvid Jul?

Udgivet den 8. december 2016

Billedet viser en kanefart foran Korup Kirke vinteren 1938/39

med den navnkundige Pastor Harald Wellejus som passager.

Vi ved desværre ikke præcis, hvornår billedet er taget, men
Meteorologisk Institut oplyser, at der netop i 1938 var HVID JUL.

Egentlig hvid jul (dvs. at hele Danmark den 24. december er
dækket af et lag sne på mindst 1 cm.) forekommer langt
sjældnere end man tror.


Der har indenfor de seneste 100 år kun været hvid jul i årene

1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Korup-Ubberud Lokalhistoriske Forening ønsker alle
en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Hvid Jul?