Referat fra bestyrelsesmøde 14. april 2026 i Ubberud
Deltagere: Henrik Arentsen, Henning Jespersen, Lisbeth Jørgensen, Jens Breum, Ole Jacobsen, Elly Andersen, Carl Ole Christensen: Afbud: Claus Christoffersen, Anne Andersen
- Dagsorden godkendt
- Referater fra de to sidste møder godkendes og underskrives
- Nyt fra foreningen: Intet
- Nyt fra Korup arkiv: Stadig uafklaret lokalesituation
- Nyt fra Ubberud arkiv: Vi planlægger udstilling til Ubberuddagen den 5. september. Tema 1970-erne og kommune-sammenlægningens betydning for området.
- Økonomi:
Årsskrifter udsendt med nyt firma DAO, 2 tilbagemeldinger om manglende levering, men der kan være flere.
Som noget nyt var der ikke indstik i årsskriftet om betaling, det har betydet 110 manglende betalinger. Kassereren vil sende mail til de pågældende, da vi formoder det skyldes forglemmelse. Vi må lave tydeligere oplysning om betaling i næste årsskrift.
Driftstilskud fra Odense kommune fordelt med 6.500 kr. til begge arkiver og ekstra 4.000 kr. til Ubberud til indkøb af ny PC.
Der er overført 4.100 kr. til hvert arkiv fra foreningen til løbende drift.
Pengebeholdningen er p.t.: Foreningen 28.000 kr. – Ubberud 15.000 – Korup 25.000 kr.
Årsskriftet og generalforsamlingen blev ikke så dyre som budgetteret.
- Hjemmesiden. Formanden kontakter Anne. Der ønskes lidt ændringer for tilmeldingsblanketten og en lettere kontaktmulighed til formand og kasserer.
- Vedtægter: Henrik, Lisbeth og Jens gør redigeringen færdig og klar til trykning. Henning kontakter erhvervsskolen mht trykning. 100 eksemplarer i A5-format på grønt papir.
- Evaluering af generalforsamling. Vi mangler respons fra medlemmerne. Vi prøver næste år at give mulighed for summemøder ved bordene efter beretningen, måske med nogle vejledende stikord. Måske kan de to arkiver sige lidt om, hvilke henvendelser vi har haft, og hvad man efterspørger, og at vi gerne vil have flere afleveringer.
Forslag til foredragsholder næste år: Wøllekær om 2. verdenskrig, Sepstrup om skytten på Langesø, Linda Larsen om Nordfyn i 1800-tallet, Besættelsesmuseet i Beldringe, Anders Bertelsen, fynske jernbaner. Vi beslutter til efteråret.
- Evaluering af årsskrift: Mange positive tilbagemeldinger. Vi samler ideer til det næste: Sepp Piontek som menneske, Henning Mulager og start på volley i området.
- Udflugt til august: Flere forslag, vi lander på Horsens Arrest, tur med spisning og kaffe. Henrik kontakter Haarby Bus v/Lene Kastrup, som tidligere har kørt for os, for det praktiske. Mht dato konfererer Carl Ole med Grævlinge-huset, som også laver udflugt i august.
- Mærkedage: Listen blev tjekket ved sidste møde.
- Næste møde: 1.10.2026 kl. 9.30 i Ubberud
Ref et